Denne artikel er venligst skrevet af en trofast kunde. ABC Modeljernbane takker for dette.

Hej Sonny

Da vi havde køredage i Vallensbæk i begyndelsen af året købte jeg følgende af dig: 

-            4 stk. Control board Smart Switch

-          16 stk. Smart Frog og

-          16 stk. Servo’er

 Jeg installerede 15 sæt spordrev på Steenstrup Station – det virkede fint. Men efter kort tid så virkede det ene spordrev ikke, dernæst strejkede nummer 2, nummer 3, osv.

I november måned skulle jeg deltage i NCI-træffet i Stuttgart med mine moduler. Jeg turde simpelthen ikke tage derned med moduler, som ville ødelægge kørselsafviklingen for de andre deltagere, og monterede derfor 15 Turttle-drev i stedet.

Hjemkommet fra Stuttgart lavede jeg en prøveopstilling af Smart Switchene, forsynet med 9 volt DC. Jeg resette’de de 4 Control Boards til ”factory settings”, det virkede perfekt uden Smart Frog’ene!

 Men når jeg satte Smart Frog’erne ind mellem Control Board og Servo’erne kom alle ulykkerne igen! Min strømforsyning var 9 volt 900 mA, hvilket ifølge manualen skulle være rigeligt. Jeg prøvede med en anden strømforsyning på 12 volt 1 amp. og så var der ingen problemer – det virkede perfekt.

 Så nu var jeg på sporet af hvad der var gået galt. Med en tredje strømforsyning, variabel 5 – 14 volt 1,5 amp. forsøgte jeg med forskellige spændinger.

 Konklusionen er: Benyttes Smart Frog’s skal spændingen være minimum 10,5 volt, eller i praksis vil en 12 volt strømforsyning være velegnet.

 Jeg synes du skal lade denne viden gå videre til dine kunder, ligesom jeg har sendt en kopi af denne mail til Aage (det var jo ham der fortalte dig om mine problemer).

 Havde jeg dog bare haft denne viden (eller mistanke) noget tidligere var jeg sparet for mange ærgrelser.

 Men jeg er rigtig godt tilfreds i dag – spordrevene fungerer fremragende godt, og jeg kan kun anbefale dem (men med 12 volt!).

 Mange og venlige hilsener Steen